Vedligeholdelse af Damaskus-knive

 

Carbon-stål (højt indhold af kulstof)

Det er vigtigt at vide, hvordan din kniv skal behandles, så den kan holde i flest mulige år. Herunder finder du vores tips og anbefalinger til den perfekte vedligeholdelse af din nye kniv.

 

Opvask

Du må ikke vaske knivene fra Sevenspoons i opvaskemaskinen. Saltet i opvaskemidlet er hverken godt for knivbladet eller for håndtaget. Vi anbefaler, at du vasker knivene i hånden under løbende lunkent vand med et mildt opvaskemiddel og en klud eller svamp, der ikke ridser. Tør knivene af med det samme. Efterlad ikke dine knive våde eller beskidte på noget tidspunkt. På den måde undgår du misfarvning og rust.

 

Carbon-stål

Carbon-knive er en ståltype med et højt indhold af kulstof. Dette gør, at kniven kan holde skæret længe og er nem at slibe op. Bagsiden af medaljen er dog, at det kan ruste rimeligt nemt, så det kræver vedligeholdelse med olie. Carbon-stål er også kendt for at skifte farve til en nærmest gråblå farve – kaldet patina. Det gør knivene mere modstandsdygtige og giver dem personlighed.

 

HUSK at slibe jævnligt – hold knivsæggen skarp

Skarphed er vigtigt både for maden og sikkerheden. En skarp kokkekniv skærer rene lige snit i stegen frem for at flosse kødet, så saften løber fra. Brug enten et strygestål eller en knivsliber med keramisk slibesten til den daglige/ugentlige slibning og vedligeholdelse af knivsæggen på dine kokkeknive. Strygestålet/knivsliberen holder knivsæggen skarp ved at rette små hak og skævheder ud. Knive i carbon-stål kan gøres utroligt skarpe og vil med tiden skifte farve og få et nærmest blåligt skær. Vi synes, det giver kokkekniven personlighed.

 

Husk at brug olie efter vask

De fleste af vores knive er lavet i carbon-stål. Da det det ruster meget nemt, kræver det, at knivene ofte smøres med olie/voks. En god olie er efter vores overbevisning en syrefri olie uden alle mulige tilsætningsstoffer.

Skriv et svar