Psykologien påpeger, at ingen enkelt udtalelse i sig selv kan bevise, at nogen lyver. Men at observere adfærdsmønstre og den kontekst, hvor udtalelserne opstår, kan bidrage til at identificere bedrag — og dette gælder også i hverdagskommunikation i Danmark.
Mennesker, der ofte lyver, har tendens til at bruge udtryk som “ærligt talt” eller “tro mig” i begyndelsen eller slutningen af deres sætninger. Ifølge kunstig intelligens er dette et almindeligt mønster – selvom det ikke er entydigt bevis for løgn.
Ifølge ChatGPT er nogle af de mest almindelige sætninger blandt personer, der lyver, følgende:
- “For at være ærlig” / “Helt ærligt”
- “Jeg ville aldrig gøre det”
- “Jeg sværger”
- “Som jeg allerede sagde”
- “Det giver ingen mening”
- “Jeg kan ikke huske det”
- “Hvorfor skulle jeg lyve?”
- “Det er alt, hvad jeg ved”
Disse udtryk i sig selv er ikke nok til at afsløre løgn, men kan være en del af et bredere mønster, især når de kombineres med kropssprog, undgåelse af detaljer eller en usammenhængende fortælling.
Løgn afsløres ikke kun med ord
Udover det verbale sprog understreger kunstig intelligens, at bedrag ofte forstærkes af ikke-verbale signaler såsom undgåelse af øjenkontakt, ændringer i stemmeleje, lange pauser eller defensiv opførsel. Kombinationen af disse elementer kan hjælpe med at vurdere, om en person skjuler information eller forvrænger sandheden.
Sådan identificerer man en løgn ifølge psykologien
At identificere en løgn er en kompleks proces, som psykologien har undersøgt i årtier. Ifølge psykologen Paul Ekman, en forsker ved University of California, kan mikroansigtsudtryk være nøgleindikatorer for bedrag.
Disse udtryk, der kun varer et splitsekund, kan afsløre følelser som frygt, skyld eller ubehag — følelser der ikke stemmer overens med personens verbale udtryk.
Et studie publiceret i Psychological Bulletin analyserede over 100 forskningsartikler om løgnere. Resultatet viste, at personer, der lyver, ofte giver færre detaljer, taler mindre flydende, laver flere fejl og taler mere struktureret — men mindre naturligt.
Kropssprog spiller også en rolle
Ifølge Aldert Vrij, professor i psykologi ved University of Portsmouth, giver kropssproget også vigtige ledetråde. I sin bog Detecting Lies and Deceit forklarer han, at løgnere har tendens til at undgå eller overdrive øjenkontakt, gentage sætninger for at vinde tid og begrænse deres kropsbevægelser.
Eksperter er enige om, at ingen indikator er afgørende alene, men et mønster af adfærd og den kontekstuelle analyse kan gøre det lettere at opdage bedrag.
Kunstig intelligens er ikke en psykolog
Selvom værktøjer som ChatGPT kan give hurtige svar, nyttige forslag eller endda trøstende ord, er de ikke designet til at erstatte professionelle inden for mental sundhed.
ChatGPT er en sprogmodel udviklet af OpenAI, der genererer tekst baseret på statistiske mønstre og træningsdata. Den har ingen bevidsthed, klinisk dømmekraft eller menneskelig erfaring.
Psykologens arbejde indebærer at vurdere en persons emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige tilstand gennem validerede teknikker, stille diagnoser og anvende evidensbaseret behandling. Dette kræver specialiseret uddannelse, klinisk erfaring og en dyb forståelse af patientens personlige og sociale kontekst.
At bruge ChatGPT som erstatning for psykoterapi kan føre til misforståelser eller endda skadelige konsekvenser. Den mest ansvarlige og sikre anbefaling ved psykiske problemer er at kontakte en autoriseret psykolog eller psykiater — også i Danmark.
