Du bør vælge svinefedt ud fra formålet med at bruge det i retter. Hvilken slags svinefedt er godt, og hvilken slags bør man ikke spise? Læs i anbefalingerne fra Vi.
Hvordan ser kvalitetsfedt ud? / depositphotos.com
Fedt er et unikt produkt. Omtankefulde værtinder ved, hvordan man bruger det i næsten alt: både som ingrediens i fuldgyldige retter og til stegning. Læs Vis tips til, hvordan kvalitetsfedt ser ud.
Hvad godt svinefedt er
Fedt defineres ud fra tre faktorer – tæthed, fasthed og tykkelse.
- Farve. Spækket skal være glat, så der er en ensartet lyserød farve og et tyndt lag kød (men husk, det er ikke kød, vi vil have, men fedt).
- Lugt. Fedt skal lugte af halm og røg. Det er, som om det er lavet af strå, så det lugter sådan. Nogle husmødre tager en lighter med på markedet og tænder et lille stykke svinefedt. Hvis lugten ikke irriterer os, tager vi det med ro.
- Elasticitet. For at teste friskheden af svinefedt kan du prikke hul på selve skindet med en tændstik. Hvis der går hul på skindet, er det friskt. Men skindet skal være fast. Husk, at tændstikken ikke skal gå ind som smør, den skal gøre lidt „modstand‟. Dette trick virker ikke på saltet svinefedt. Men hvor der er et stort lag kød, skal tændstikken gå tæt ind.
Tykkelsen af spæk afhænger af den del, som spækket blev fjernet fra. Vær også opmærksom på stigmaet – hvis der ikke er noget stigma, er der risiko for at købe et ikke-certificeret produkt.
I hvilken form er svinefedt sundere
Det anbefales at finde svinefedt på markedet med rester af børstehår. Dette er en garanti for, at du ser på mørt vores landsmand kød, sandsynligvis uden skadelige tilsætningsstoffer. Alt andet er kød dyrket på hormoner og antibiotika.
Gamma-linolensyre, som findes i råt svinefedt, er fremragende mod ældning af kroppens celler.
Men det er bedre ikke at spise gammelt svinefedt. Mange skruppelløse sælgere forsøger at lave ungarsk svinefedt ud af sådant gult svinefedt: De behandler det med forskellige krydderier og skjuler fejlene.
Husk: Der findes traditionelt to slags svinefedt – landmandens og det hjemmelavede. Landmandssvinekød indeholder meget mere muskelvæv, hjemmelavet svinekød indeholder mere svinefedt. Separat rygspæk bruges i salami (så strukturen er hård), og sidespæk bruges i kogte pølser, fordi det er blødt og jævnt fordelt.
Der er også „general’s lard‟ – udskæringer, der kun vejer 6 kg pr. gris. Slagtere kalder det den mest værdifulde del, og denne generalspæk er meget mere værd.
