Tarmen og hjernen interagerer på komplekse måder.
Sult påvirker den skrøbelige balance mellem glukose, hormoner og hjerneaktivitet / collage af Vi, foto af depositphotos.com
Mange mennesker har oplevet irritation og vrede ud af det blå, når de ikke har spist i lang tid. En pludselig bølge af irritabilitet under sult kaldes “hangry”.
Very well mind skriver, at når en person er sulten, sker der en kaskade af ændringer i kroppen og hjernen, som kan påvirke humør og adfærd betydeligt.
Ernæringsekspert Peter Brueckner forklarede, at glukose er afgørende for en korrekt hjernefunktion.
“Hvis du ikke spiser i et stykke tid, falder dit blodsukkerniveau, og din hjerne mangler energi”, siger lægen. “Det forhindrer dig i at tænke klart og kan ændre dit humør.”
Sult påvirker den delikate balance mellem glukose, hormoner og hjerneaktivitet, som får en person til at føle sig stabil og rolig. Når blodsukkerniveauet falder, får hjernen ikke den energi, den har brug for til at fungere optimalt. Mangel på brændstof fører til irritabilitet, dårlig koncentration og impulsiv adfærd. I bund og grund går din hjerne i overlevelsestilstand og prioriterer at søge efter mad.
“Jeg tror ikke, at det er sult, der forårsager humørsvingninger, men hjernens (mis)fortolkning af sin indre tilstand”, siger hjerneforsker Camilla Nord, som leder Mental Health Neuroscience Laboratory ved University of Cambridge.
Ifølge hende overvåger hjernen konstant kroppens indre tilstand for at kunne overleve.
“En større ændring i et eller andet aspekt af din fysiologi – herunder mangel på ilt eller, i tilfælde af sult, mad – opleves ofte som en følelsesmæssig ændring, fordi det er en afvigelse fra et homeostatisk punkt”, forklarer Nord. “Med andre ord, når din hjerne opdager, at du ikke får nok mad, kan den forveksle det med en følelse.”
Den hormonelle reaktion på sult
Når blodsukkeret falder, frigiver kroppen stresshormoner som kortisol og adrenalin for at mobilisere energireserver. Selv om disse hormoner hjælper dig med at holde dig vågen, kan de også føre til irritation.
Når du er sulten, producerer din hjerne også et kemikalie, der hedder neuropeptid Y, som får dig til at føle dig mere sulten. Dr. Brueckner siger, at neuropeptid Y også er forbundet med aggression og angst.
“Disse hormoner forsøger at bringe blodsukkerniveauet tilbage til det normale, men når de gør det, udløser de “hit or run”-reaktionen,” forklarer Dr. Brueckner. “Det får dig til at føle dig mere nervøs og anspændt.”
Psykologiske og adfærdsmæssige effekter
Almindelige virkninger af sult på den mentale tilstand omfatter:
- irritabilitet;
- utålmodighed;
- impulsivitet – en undersøgelse viste, at sultne mennesker er mere tilbøjelige til at købe unødvendige nonfood-varer.
- koncentrationsbesvær.
Sociale konsekvenser af sult
En undersøgelse fra 2014 af 107 ægtepar viste, at folk med lavt blodsukker var mere tilbøjelige til at stikke flere nåle i en voodoo-dukke, der forestillede deres ægtefælle.
Det kan virke som en mærkelig måde at måle aggression på, men de, der oplever sult, kan være enige. Når sultinduceret irritabilitet tager over, kan du finde på at snappe efter dine kære, fejlfortolke neutrale kommentarer eller overreagere på mindre problemer.
Sådan håndterer du sult
Den bedste måde at undgå sult på er ved ikke at opleve den. Det kan være overraskende svært at gøre, især hvis du har en travl livsstil, eller hvis du bevidst forsøger at skære ned på kalorierne.
Tips til at undgå sult:
- Hold dine måltider regelmæssige;
- spis en afbalanceret kost;
- få nok fibre;
- Hav snacks med dig;
- drik nok vand.
Vi har tidligere skrevet om, hvorfor kvinder tager på i vægt efter 40 år.
