Praktikforløb hos SevenSpoons

 

Hvorfor var SevenSpoons interessant for mig?
SevenSpoons var interessant for mig, fordi det var en helt nystartet virksomhed. På den måde kunne jeg være med helt fra bunden af og se, hvordan det hele fungerer. Jeg så mig helst i praktik et sted, hvor jeg primært kunne få lov til at udfolde mig inden for kommunikation, sociale medier og ikke mindst SEO (søgemaskineoptimering).


Min praktikplads blev fundet igennem min vejleder på skolen, der fortalte, at SevenSpoons stod og manglede en praktikant, som skulle håndtere diverse opgaver, herunder sociale medier samt optimering af webshop. Jeg fik også at vide, at jeg skulle arbejde i frie rammer. Dette var lige noget for mig, eftersom jeg ikke så mig selv på en arbejdsplads, hvor der konstant blev kigget i nakken på en.

På baggrund af samtalen med min vejleder valgte jeg at tage kontakt til Mikkel, indehaver af SevenSpoons, hvor vi bl.a. snakkede om mine stærke og svage sider samt forventninger til mit praktikforløb.

Hvordan har jeg udviklet mig i løbet af praktikperioden?
Mit praktikophold hos SevenSpoons har helt sikkert været med til at bekræfte, at mit valg af studiet har været det rette. Forløbet hos SevenSpoons har været meget lærerigt og ikke mindst spændende! Jeg har lært en masse nye ting og udviklet mig effektivt i løbet af de sidst 5-6 måneder. Mikkel har været meget samarbejdsvillig, han har delt ud af sin viden og hjulpet mig i en del aspekter af min læringsproces.

Evnen til at arbejde under pres: Der har været få tider, hvor jeg skulle håndtere lidt forskellige opgaver ad gangen med deadlines, dette var primært i begyndelsen af praktikken. Jeg arbejdede selv derhjemme, og på den måde administrerede jeg selv mine arbejdstider med hjælp fra Mikkel, der i samarbejde med mig gav deadlines. Selvom det var en smule stressende i starten, har det lært mig at prioritere min arbejdsbyrde og arbejde effektivt.

Kommunikation med andre mennesker: Praktikforløbet hos SevenSpoons har haft en stor effekt på mine kommunikationsevner, da jeg bl.a. har kommunikeret med forskellige virksomheder vedrørende forskellige forespørgsler. Samlet set har det øget min tillid til mig selv, i forhold til at kommunikere bedre. Jeg har også lært at bruge nogle redskaber, jeg har fået i undervisningen, i praksis.

Dog ikke det hele, da jeg selv var nødt til at bruge en del tid på at research, således jeg selv kunne tilegne mig noget mere viden. Jeg kan derfor forestille mig, at min resterende tid på UC SYD kommer til at foregår mere smooth, og jeg derfra kommer til at udvikle mig i den retning, jeg vil.

  • – Juliana Davis, studerer engelsk og digital markedskommunikation
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

DU KUNNE OGSÅ VÆRE INTERESSERET I...

Scroll til toppen